2023
Afholdtes Modersmålsdagen i salen, Biblioteket på Rentemestervej, Nordvest
Der var 23 forskellige sprogboder og denne gang havde vi fokus på opskrifter og mad fra forskellige lande - se linket nedenfor.
Verdens sirener optrådte med sange på forskellige sprog. Derudover var der gæsteoptræden af folk fra sprogboderne: Der blev læst digte op på arabisk. Sunget sange på urdu, azarbadjansk, lingala, kurdisk og esperanto. Sunget og danset på Malay.
Vi havde det albanske børnekor til at optræde og den albanske ambassadør kom også. Anne Marie Helger skulle være kommet og repræsenteret det danske sprog, men hun blev fanget på Bornholm af en storm som lagde Danmark ned. Hun troppede op på skærmen og sagde en masse gemytlige ting om det danske sprog.
Med andre ord en aften, hvor vi alle blev lidt klogere på nye sprog, publikum sang og dansede med og havde en hyggelig aften. Se billeder fra denne dag.
Tak til Nordea fonden - Liv i det lokale, samt LFS og BUPL for at støtte denne dag.
Opskrifter på forskellige sprog
Tirsdag 21. februar 2023 kl. 17-20
på biblioteket Rentemestervej 76, 2400 NV
Kom og vær med - det bliver endnu et brag af en fest!
Gratis arrangement - og massere af frivillige kræfter som vil fortælle om deres modersmål. Hør sang og oplæsning på forskellige sprog. Anne Marie Helger deltager med dansk som modersmål. Hvis du vil være i en af sprogboderne - kontakt da Verdens Sirener på verdenssirener@gmail.com inden den 12. februar 2023.
I år vil der være smagsprøver fra forskellige steder i verden og du kan samle din helt egen opskriftsbog med opskrifter fra forskellige steder på modersmålet og dansk/engelsk.
Endnu i år bliver børnehjørnet en realitet - Foreningen "BABA-fordi far er vigtig" står på oplæsning og hygge i børnehjørnet, samt holder styr på listen over alle de andre sprogrepræsentanter der ønsker at læse op på modersmål.
Hold dig opdateret om eventet på www.verdenssirener.dk
Eller på verdens Sireners Facebook side.