Om os

Verdens Sirener er et internationalt kvindekor, hvis medlemmer stammer fra mange forskellige lande.

Formålet med foreningen Verdens Sirener er:
at bidrage til kulturudveksling via sang på kormedlemmernes modersmål. Dette inkluderer også den danske sangskat. Vi prøver at udtrykke den mangfoldighed, som er til stede
at koret kan optræde i kulturelle/folkelige sammenhænge
at skabe et mødested for kvinder på tværs af nationalitet og baggrund
at medvirke til, at kvinderne kan skabe et netværk

Kor og sprog:
Vi øver hver tirsdag aften på Nørrebro i København fra kl. 18.30-20.30 og vores repertoire består af de hjertesprog, som kvinderne repræsenterer og sange vi vælger. Hvis en sirene stopper i koret, sker det at vi stadig fører deres sange videre og tænker på dem.

Vi har sange på følgende sprog nu (Januar, 2020):
Dansk
Polsk
Kurdisk
Engelsk/Amerikansk
Tysk
Færøsk
Kinesisk
Bulgarsk
Spansk (Peru og Spanien)
Svensk
Italiensk
Esperanto
Bengali
Grønlandsk
Fransk (fra Elfenbens Kysten)
Arabisk (Algeriet)

Hvis dit sprog IKKE star her – så er det især DIG vi har brug for i vores kor.